Så er jeg startet med klikkertræning

Skrevet den 28-04-2011 21:17:47 af Michael Ramlau

I en bog om emnet, har jeg læst, at hunden først skal lære at forbinde klikket med, at en belønning er på vej. Da godbidder altid har virket på min hund, startede jeg med bare at give et klik, og med det samme servere en godbid. Efter forbavsende kort tid lærte hunden sammenhængen mellem klik og godbid. 

I bogen læste jeg videre: " Når du har repeteret klik og godbid 10-15 gange, kan du lave en lille test. Klik når hunden ser væk eller er optaget af noget andet. Hvis hunden vender sig mod dig, for at få godbidden, har den fattet meningen."

 

Nu er min hund helt rundt på gulvet, når jeg tager klikkeren frem. Den aner simpelthen ikke , hvordan den skal opføre sig, for at få et klik. Jeg er ret sikker på at hunden er klar til at komme videre.

Når hunden ser klikkeren, ved den ikke hvordan den skal opføre sig for at få et klik.

 

Nu skal jeg igang med at lære hunden at markere. Jeg prøver at efterligne, hvad vi så på forsvarets hundeskole, i forbindelse med at bombehundene skal lære at markere sprængstof.

På græsplænen har jeg lagt en stump fra et rådyrløb. Nu går øvelsen ud på at føre hunden hen mod stumpen; og i samme øjeblik hunden sætter næsen på knoglen -klik.

 

Herefter er det vel et spørgsmål om at gentage øvelsen, indtil hunden viser, at den har forstået opgaven: Sæt næsen på markeringen, og du får et klik og en belønning.

Hvordan det videre kommer til at gå, vender jeg tilbage med.

Har du lyst til at kommentere, eller har du erfaring med klikkertræning, er debatten hermed åben. Kom med dine synspunkter og lad os få en saglig debat igang.

Velkommen på bloggen.


Vurdering:

 
Tilføjet i kategorierne: Sportræning og –prøver



Seneste kommentarer



Seneste bemærkninger

Michael.: Hej Steen.Hagleftersøgningen var en eftersøgning, jeg blev rekvireret til, så hvis dit spørgsmål går på om der var en schweisshundefører med under s...

Steen P. Johansen: Er hagleftersøgningen et tilkald, eller deltog der en legitimeret hundefører....

Michael Ramlau: Hej Gert.Opdager lige pludseligt at der er en ubesvaret kommentar til et af mine indlæg. Det har jeg ikke været forvænt med. Bedre sent end aldrig s...

Gert Jensen: Hej Michael.Jeg er virkelig blevet fanget af din blog om klikker træning.Hvad er det for en bog du har læst inden du gik i gang ?Hvordan går det...

Michael Ramlau: Hej Steen.Beklager at jeg først nu kommenterer dit indlæg, men det er jo i denne tid, vi er ude med hundene, så der er ikke så meget tid foran compu...


Relevante websites





Bliv medlem, klik her.

Brug for en Schweisshund, klik her.

Læs om schweissarbejdet, klik her.

Brug for et kursus, klik her.

Prøver, klik her.

Nyheder