Sommerferietræning

Skrevet den 08-08-2011 22:34:46 af Michael Ramlau

Sommerferien er overstået, og træningen med at markere i selve sporet ved at lægge sig ned, blev lidt mere krævende end som så. Hunden skal jo ud af en rytme, der har været praktiseret i noget nær 8 år, så det er ikke sådan lige at lave om på. Jeg gjorde mig stor umage med at klikke i samme splitsekund, hunden satte næsen på anskudssted eller de markeringer, der var lagt ud i sporet. De første gange gav det dårligt nok en reaktion fra hunden, for det er jo med at komme ud af sporet. Efterhånden hørte hun klikket, kiggede hurtigt op, og fortsatte. I starten opdagede hun ikke alle markeringerne, for det hænder, at hun f.eks. går venstre om et træ eller en busk, hvor jeg er gået højre om. I starten accepterede jeg det, men jeg kunne godt se, at indlæringen dermed gik for langsom, så efter et par gange blev hunden stoppet, uanset om det var en dårlig markering eller om hun gik forbi,  - taget tilbage og styret frem mod markeringen. Det hjalp også på selve øvelsen med at lægge sig, men næste gang vi gik spor, gentog hele molevitten sig. Altså mere eller mindre en ommer. Jeg vil ikke påstå at øvelsen nu sidder i skabet; men det går fremad. Så hvis jeg er ihærdig og konsekvent nok, burde øvelsen være så indarbejdet, at det bliver spændende at se, hvad der sker, når eftersøgningssæsonen starter. Vi får se.  


Vurdering:

 
Tilføjet i kategorierne: Træning



Seneste kommentarer



Seneste bemærkninger

Gert Jensen: Hej Michael.Jeg er virkelig blevet fanget af din blog om klikker træning.Hvad er det for en bog du har læst inden du gik i gang ?Hvordan går det...

Jørgen Olsen: Tak til Dag Arne Matre, for at vi fik de rigtige informationer på blogen....

Dag Arne Matre: Jeg har ikke sett denne bloggen før nå, så jeg skal rette et to ting: Det koster ingenting å BRUKE en ekvipasje fra sporhundsentralen. I Norge er det ...

Michael Ramlau: Hej Steen.Beklager at jeg først nu kommenterer dit indlæg, men det er jo i denne tid, vi er ude med hundene, så der er ikke så meget tid foran compu...

Steen Stenild: Hej Michaelspændende at læse om din træning. Jeg træner det samme selv; men er startet lidt anderledes. Jeg starter med færtdiskriminering, hvor jeg...


Relevante websites





Brug for en Schweisshund

Klik her for at finde en hundefører i nærheden af dig.

Du kan også sende en sms til 1220 - se vejledningen her.

 

Brug for et kursus

Dansk Schweisshundeforening tilbyder nu alle sporinteresserede et kursuskoncept baseret på foreningens formidlerkorps. Læs mere eller se kursusplanen her.

Nyheder