Nyheder
Nyheder
Bestyrelsen har ordet, februar 2012
Der er så koldt derude. Termometeret viser minus 18 grader (det er det samme som i min fryser); men alligevel er det, som om vi er på vej i den rigtige retning. Dagene bliver længere, der er masser af lys med det klare frostvejr.
Det er rart at tænke på, at om kort tid bliver det hele grønt.
Men der er jo ingen der siger, at man ikke kan træne med sin hund, fordi der lidt koldt, man må bare tilpasse det lidt efter omgivelserne.
Vi kan i schweisshundeforeningen glæde os over, at vi har fået en flok nye formidlere, som brænder for at komme ud og fortælle om, hvad vi schweisshundeførere går og laver.
Er der en forening, som har lyst til at høre om eftersøgning på anskudt eller påkørt vildt, så prøv at tage kontakt til en af vores formidlere, de vil helt sikkert være behjælpelig.
De kan også fortælle om, hvordan vi jægere skal reagere, hvis uheldet er ude, og dyret ikke ligger forendt som forventet.
Besøg af en formidler, er også et oplagt indslag, for undervisere af jagttegnsaspiranter.
Mange af formidlerne står også parate til at lave et kursus til dig, uanset om du er alene eller er i en gruppe, som er på vej mod en 3 eller 20 timers prøve.
Et kursus ved os vil typisk være på 4-6 timer, og starte med noget teori, hvorefter vi køre i skoven og lægger spor, som senere skal udredes.
Der er ikke altid sat dato for det næste kursus, men kontakt den formidler der er tættes på dig, så vil du blive kontaktet, når der er deltagere nok.
Husk der ligger rigtig mange gode oplevelser og venter på jer derude, hvad enten I er på vej mod en 3 eller 20 timers prøve, eller måske en optagelse i registeret.
Jeres hund vil elske jer, for de udfordringer I giver dem.
Knæk og bræk
Jørgen Olsen