DEN MØRKE TID ER REFLEKS OG LYGTETID

I weekenden gik vi over til vintertid, og dagene bliver mørkere og dermed er det tid til reflekser og lygter, så vi er lettere at få øje på i trafikken, både på cyklen, når vi er ude at løbe eller lufte hunden.

Tal fra Falck og Dyrekassen Danmark viser, at der gennemsnitlig er 84 procent flere påkørsler af hunde i vinterhalvåret sammenlignet med sommerhalvåret, hvor bilisterne bedre kan se ejere og hunde på vejene.

Det tal mener Christina Mørk, som er Veterinærsygeplejerske i Orbiloc, er alt for højt og har derfor øget fokus på sikkerhedsprodukter til både hund og ejer i de mørke måneder.

“For mig er det vigtigt, at vi skaber fokus på problematikken og erkender, at der er behov for brug af reflekser og lygter, når man lufter sin hund i mørket”, siger Christina Mørk.

Selvom lys og reflekser kun er lovpligtige på cykler, kan det have samme livsreddende effekt at bruge dem, når man går tur med hunden i vintermørket. Efterårets og vinterens mørke er hvert år skyld i mange ulykker på de danske veje, og en del af disse omfatter hundeejere på tur med hunden – uden lys og reflekser.

Hunde kan ikke aflæse trafikken og selv de mest lydige hunde kan lave fejl – i nogle tilfælde kan denne ene fejl koste liv.

“Der findes mange gode produkter, som kan gøre din tur med hunden mere sikker, bla. findes der masser af liner og seler med reflekser samt vores egen dansk produceret hundlygte, Orbiloc Dog Dual, som er synlig på 5 km ́s afstand og med 3 års garanti. Den kan bruges på både hund og ejer”, siger Christina Mørk.

Butikkerne bugner af halsbånd, liner og seler med reflekser, samt et bredt udvalg af lygter og reflekser til både hund og ejer. Også hundedækken og andet tilbehør har fået indbygget reflekser og det gør sandsynligheden for at blive set i trafikken bedre. Med brug af reflekser vil dig og din hund være synlige på 140 meters afstand med alm. nærlys, hvor man med en kvalitets lygte, som fx den danske Orbiloc lygte, vil kunne ses på op til 5 km ́s afstand.

Afsluttende siger Christina Mørk: “At være en god hundeejer drejer sig ikke kun om at fodre, lufte og kæle, men om at tage ansvar – ikke kun for sig selv, men også for de andre personer, man møder på sin vej. En god og sikker opførsel i trafikken kan gøre både din og andres hverdag mere sikker.”

MERE INFO:

For mere information om Orbiloc kontakt Veterinærsygeplejerske Christina Mørk på 23 24 72 84 eller cm@orbiloc.com

Download billeder på www.orbiloc.com/press > Mappen ”Dog Dual”

Pressemeddelelse – oktober 2015

 

GODE RÅD OG FAKTA

Gode råd til sikker færdsel i trafikken:

  • †Brug kort line i trafikken, især om aftenen
  • †Sørg for at hunden har reflekser i halsbåndet
  • †Gå i venstre side, med hunden væk fra trafikken
  • †Sæt en kraftig kvalitetslygte i halsbåndet eller på dig selv
  • †Brug refleksvest, hvis du går tur i mørke områder
  • †Stå stille i vejsiden, hvis du er i tvivl, om du er synlig nok 
De mørke facts om trafikken:
  • †Der er gennemsnitligt 84 procent flere påkørsler af hunde i vinterhalvåret sammenlignet med sommerhalvåret (Falck og Dyrekassen Danmark)
  • †Ved brug af en kvalitets lygte bliver du set hurtigere og med en synlighed på op til 5 km, giver det bilisterne god tid til at reagere
  • †Brug af lys og reflekser nedsætter risikoen for at blive påkørt med 85 procent (Trygg Trafikk)
  • †Gadebelysning er med til at skabe falsk tryghed. Mange tror, at det ikke er nødvendigt med reflekser eller lys, når der er mange gadelygter. Det er ikke rigtigt. Selvom du ser bilen, er det ikke sikkert, at bilisten ser dig. Brug derfor altid reflekser eller lys i mørket og placer dem på bevægelige dele, så som arme og ben, så det er nemt at identificere dig som et levende objekt. 
(Trygg Trafikk)
  • †Risikoen for at blive ramt af en bil er 3 gange højere i skumringen eller i mørke, end når det er 
lyst
  • †På kolde, snefyldte eller våde veje er bilernes bremselængde 2-4 gange længere end normalt