Erkendelsen af at jo mere man finder ud af, jo mere opdager man, hvor lidt man i grunden ved, må jeg også sande. I løbet af sommerferien har jeg eksperimenteret videre med T-sporene, og med at præsentere hunden for en smeller, hvor den herefter skal finde et match.  Under forløbet har jeg et par gange tænkt ”Gad vide om hunden kan ….” og herefter ”mon den så også kan …” men det skal jeg komme tilbage til.

Forsøget er opbygget ved at jeg lægger to spor lige op og ned af hinanden, samme startsted, og efter ca. 20 – 30 meter knækker vinkelret til henholdsvis højre og venstre. Da jeg i sin tid startede, lagde jeg det ene spor med klove fra én vildtart, og det andet spor med klove fra en anden vildtart. Klovene hvormed de to spor bliver lagt, bliver tørret af med en steril klud, som kan købes på apoteket, og det er denne klud, der bliver brugt som smeller. For at der ikke skal gå rutine i sagen, slår jeg plat og krone om, hvilken smeller hunden skal præsenteres for først.

Klove fra forskellige vildtarter:

Ud af 24 forsøg valgte hunden det rigtige spor 20 gange, hvilket giver en succesrate på 83,3 %. F or mig betyder det, at hunden kan kende forskel på forskellige vildtarter, uanset hvilken vildtart den blev præsenteret for. Jeg brugte klove fra vildsvin, rådyr, krondyr og dåvildt. Resultatet kom sådan set ikke bag på mig. Det modsatte ville nok ha’ været en stor overraskelse, og så kunne det da godt være, jeg skulle overveje at sælge hund og udstyr, og finde på noget andet at få fritiden til at gå med. Grunden til de 4 fejl skal nok henføres til at hunden lige skal lære, hvad øvelsen går ud på. Vælger du rigtig er der belønning; vælger du forkert er det bare ØV. (Ingen belønning.)

Klove fra samme vildtart.

Her i sommerferien er jeg så kommet videre, idet jeg lavede forsøget udelukkende med råvildtklove.

Ud af 18 forsøg, valgte hunden rigtigt 17 gange, hvilket beviser, at hunden også kan kende forskel på forskellige individer inden for samme vildtart. (Den ene gang hunden gik forkert skyldes manglende koncentration. Hun havde for travlt med at komme ud til belønningen.) Dette resultat kom heller ikke bag på mig, for jeg var naturligvis sikker på, at hunden kan kende forskel på forskellige individer inden for samme vildtart, al den stund at vi har fået påvist, at forskellige individer inden for samme vildtart har forskellig fært. Men så kom det: Gad vide om den også kan kende forskel på forløb og bagløb, og ja, det kan den. Ud af 10 forsøg valgte hunden rigtigt alle 10 gange, så nu vil jeg prøve: Mon den så også kan kende forskel  på højre – venstre benpar. Altså venstre forløb-bagløb, mod højre forløb-bagløb.  Uden at kende resultatet er jeg sikker på, at det heller ikke volder nogen problemer. Jeg er sikker på, at hunden lynhurtigt danner sig et indtryk af det færtbillede, der hænger ved den sterile klud, og når den så kommer hen til sporstart, danner den sig et overblik over det færtbillede, der i øvrigt er på stedet. Det vil sige, det spor den skal følge, det spor der ligger lige ved siden af, og den fært, der i øvrigt er i- og på underlaget. Somme tider snusede hunden indtrængende til kluden, somme tider var det i et splitsekund, som om den allerede kendte færten.

Ser man godt efter, kan man se, at der allerede ligger et spor til venstre for mig.

Hunden regner hurtigt systemet ud.

Under forsøgene har jeg kunnet konstatere, at hunden ret hurtigt regner systemet ud. Den har fuldstændig styr på, at der ligger to forskellige spor ved siden af hinanden, eller endda oven i hinanden. Den har også fuldstændig styr på, hvad der ligger til højre, og hvad der ligger til venstre.  Hvis den skal følge det venstre spor, har den styr på, at der ligger et andet spor til højre herfor, eller omvendt; for den begyndte at skære hjørner af, for at komme ud til klovene, der lå for enden, og den belønning der fulgte.  Det kan være, jeg skal prøve at snyde hunden ved at lade det venstre spor knække til højere, og det højre knække til venstre, så de to spor krydser hinanden i knækket; men det regner den sikkert også hurtigt ud.

Går hunden det rigtige spor, er der belønning ude ved klovene.

Og hvad så nu ?

Når alt dette er sagt og gjort, hvad kan vi så bruge det til ?

Jeg er blevet bestyrket i min tro på, at hunden opfatter et færtbillede, ligesom vi mennesker ser et abstrakt maleri med en masse farver. Hunden kan skelne de forskellige farver fra hinanden, og den kan lære at fastholde og følge en bestemt farvekombination, der godt nok ændrer sig en smule hen ad vejen, idet der kommer påvirkninger fra underlag, vind og vejr, og tiden der er gået siden færten opstod. Det store spørgsmål er fortsat, hvordan vi sikrer at hunden holder fast i den fært, den nu engang blev sat til at følge, uanset hvor meget ”farvebilledet” ændrer sig.

Fortsættelse af forsøgene på T-spor.

Som lovet i sidste indlæg om at teste hundens evne til at skelne højre benpar fra venstre, har jeg her i weekenden lavet forsøget.

Ud af 9 forsøg valgte hunden rigtigt 8 gange.  Ved sidste forsøg tænkte jeg, at nu ville jeg ”snyde” hende, så der hvor jeg normalt ville knække til venstre med det venstre spor, knækkede jeg i stedet til højre, og det højre sporforløb knækkede jeg til venstre. Det betød at sporene krydsede hinanden i knækket, der hvor bjælken i T’et dannes.  Hunden hoppede næsten på limpinden, for som tidligere skrevet slår jeg plat og krone om, hvilket ben hunden først skal udrede. I dette tilfælde blev det plat = venstre spor, og hunden knækkede da også rutinemæssigt til venstre. Efter ca 4-5 meter opdagede hun imidlertid fejlen, vendte resolut om og begyndte at lede efter, hvor færten var forsvundet hen, og kom derved ud af den rigtige afgrening.

Konklusionen er endnu engang: Hunden kan uden problemer optage en fært og genfinde den i forbindelse med et spor. Det har intet at gøre med om det er forløb eller bagløb; om det er venstre eller højre benpar. Hunden optager en fært, husker den og finder et match. Hvad den præcist hæfter sig ved, skal jeg ikke kunne sige. Der må være små nuancer på de fire løb, som hunden mærker sig og genfinder, uagtet at de stammer fra det samme dyr. Når først den har forstået opgaven, kan man sansynligvis præsentere den for hvad som helst, og den vil kunne følge en fært lavet ved hjælp af det materiale, den blev præsenteret for.

Hvis der er nogen, som har en god ide til, hvorledes jeg kan fortsætte disse forsøg, hører jeg gerne om det. Jeg har ikke tænkt mig at lave forsøgene med en anden vildtart, for jeg tror ikke, det vil bringe yderligere til det allerede opnåede.