NYHEDER
Årets sommerarrangement 2020
Årets tema på sommerarrangementet d. 28.-30. august 2020 er eftersøgning på vores største hjortevildtsart: Kronvildtet.
Vanen tro bliver både hund og fører udfordret i weekendens løb på spændende (kronvildts)spor i terrænet. Som appetitvækker til udredning af spor belyses temaet gennem spændende indlæg fra forskellige vinkler:
- Vildtkonsulent i Naturstyrelsen Steen Fjederholt fortæller om Naturstyrelsens arealer i Kompedal, afvikling af jagterne på kronvildt og vigtigheden i schweissarbejdet.
- Karsten B. Pedersen, der er erfaren reg. schweisshundefører og meget engageret i udvikling af aspiranter til Schweissregistret, fortæller om sine erfaringer med eftersøgninger på kronvildt samt hvilke krav, der stilles til hund og fører – både i forbindelse med træning og på praktiske eftersøgninger.
- schweisshundefører Sophia van Binsbergen har i løbet af de seneste 5 år formået at få 3 hunde af forskellige racer i Schweissregistret samtidig med, at hun fortsat er meget aktiv til schweissprøver. Hun vandt bl.a. Dansk Schweiss-hundeforenings eliteschweissprøve i 2019. Fokus på sidste indlæg før de praktiske spor er samarbejdet mellem hund og fører med remarbejdet i centrum.
Der er weekenden igennem stor mulighed for erfaringsudveksling, faglige snakke og hyggeligt samvær. Sidstnævnte bl.a. i form af ”schweisshunde-banko” lørdag aften efter den traditionelle middag.
I Kompedal lejren er der mulighed for overnatning både indendørs og på omkringliggende græsarealer i telt eller campingvogn. Lejren har indendørs plads til 70 overnattende gæster i køjesenge i større eller mindre værelser. Desuden forefindes fælles toilet- og badfaciliter.
Kompedal lejren: Kompedalvej 13, 7442 Engesvang
Fredag aften vil sædvanen tro stå på ankomst og hyggeligt samvær. Forplejning står man selv for. Foreningen sørger for en grill samt kul. Herudover kaffe, te og lidt kage til aftenskaffen – medbring gerne lidt til kaffebordet og giv gerne besked herom til Peter Kristensen på tlf. 2146 1284. Eventuelle fødevareallergier kan også meddeles Peter.
Program
Fredag d. 28. august
Fra kl. 16.00 Ankomst og indkvartering
18.00 – 20.00 Grillen er tændt
20.00 – ? Hyggeligt samvær
Lørdag d. 29. august
06.30 – 08.30 Sporlægning v/ bestyrelse og hjælpere
08.30 – 10.00 Morgenmad samt ankomst og indkvartering af de resterende
10.00 – 12.30 Indlæg ved vildtkonsulent i Naturstyrelsen Steen Fjederholt, schweisshundefører Karsten B. Pedersen og schweisshundefører Sophia van Binsbergen
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 17.30 I skoven: Eftersøgninger på kronvildt
18.00 – 20.00 Middag
20.00 – ? Hyggeligt samvær og banko
Søndag d. 30. august
07.30 – 08.30 Morgenmad
09.00 – 13.00 Erfaringsudveksling og weekendens læring, spor & spas
13.00 – 14.00 Frokost og afslutning
Det praktiske
Prisen for deltagelse i sommerarrangementet er 350 kr. pr. deltager.
Medbring selv drikkevarer til fredag og lørdag aften.
Ved overnatning i soverum skal medbringes lagen og sovepose/dyne.
Medbring gerne klovsko
Tilmelding
Tilmelding og betaling skal ske senest den 17. august 2020 på foreningens hjemmeside; https://www.schweisshunden.dk/blog/tilmelding-sommerarrangement-2020/
Deltagerpris overføres ved tilmelding til foreningens konto 4426 6841104 eller via MobilePay til 91002. Mærk overførslen ”Sommerarrangement” samt navn på deltager.