Resultater fra

Dansk Schweisshundeforenings

Sporprøver

Du kan klikke på årstal for at se prøveresultater & billeder fra det givne år. 

Ligger du inde med billeder eller video fra Dansk Schweisshundeforeningen’s sporprøver som du ønsker at dele, venligst kontakt
Web Admininstrator pr. Mail

2019

Dejbjerg:
Søndag den 4. august afholdt vi igen en schweissprøve i Dejbjerg med rigtig fint vejr.

14 ekvipager stillede op.
Stemningen var i top og de første tilbagemeldinger er positive, så vi kan kun være tilfredse med dagens forløb.
Det blev til 11. 1.præmier, 2 2. præmier og et enkelt 0, som dog var på 40t, da føreren stoppede efter første tab.
Derfor kan jeg, som prøveleder kun se tilbage på dagen som “godkendt”, da mange gav udtryk for at dagens forløb havde kørt uden problemer., og mødt folk med et stort smil på, og en 👍 for arrangementet som helhed.

Stort tillykke til alle præmierede ekvipager.

Se billeder fra dagen—->

Med venlig Hilsen

Michael Jensen

 

 

Eliteschweissprøven – Blåvandshuk:
8 hunde stillede til start, heraf 2 hunde på 40 timers spor og 6 hunde på 20 timers spor.

3 hunde kom igennem dagens opgaver (20 timers) og det resulterede i følgende præmieringer;

1. præmie og prøvens bedste registreret schweisshund – Sophia van Binsbergen og Hydra (Hannoveransk schweisshund, Hydra vom hohenseelbachskopf)

1. præmie og prøvens bedste hund (ikke registreret) – Michael Jensen og Luna (Labrador retriever, Pape Luna)

2. præmie – Allan Skriver og Vito (Bayersk bjergschweisshund, Vito von schwedenstein)

Schweissprøve Fyn blev afholdt den 10. august.
Til trods for meget ustabilt vejr med kraftige regn- og tordenbyger over Fyn, slap vi igennem prøven uden regn.
Der var 15 hunde til afprøvning, 6 på 20 timer/400 m spor og 9 hunde på 3 timer/400 m spor.
Desværre blev der ingen præmiering til 20 timer sporene, hvor imod der på 3 timers sporene blev seks 1. præmier, to 2. præmier og en 3. præmie.
En rigtig god dag, god stemning hos alle.
Næste gang der holdes prøve på Fyn bliver 18. april 2020

Med venlig hilsen

Bent Hundstrup

Desværre ingen pokalvinder til 20 timer, derfor en ensom pokal
Pokalvinder på 3 timers spor, Katholts Lonni med fører Poul-Erik Rasmussen

Spor uden dommerledsagelse - Løgumkloster

2 hunde kom igennem. 15 point og bestået.

Rene & Ida – Stort tillykke

Tak for en dejlig dag
Allan Skriver

Søndag den 1. september blev den første schweissprøve i et samarbejde mellem Dansk Ruhår Klub og Dansk Schweisshundeforening afviklet.

I alt 21 hunde blev afprøvet i hhv Uggerby, Tversted, Bunken og Aalbæk Klitplantage.

Disse 3 hvalpe fra 20. April fik blandt andet alle 3, 1. Præmie

Spor uden dommerledsagelse den 14 Sep i Tversted.

  1. 29. september afholdt foreningen schweissprøve i Rold skov i et ganske fantastisk efterårs vejr. Der var tilmeldt 17 hunde hvoraf 14 fik plads på de 3 hold – derudover var der rigtig mange henvendelser vedr. 400m/3t som vi pga. den sene solopgang på denne tid af året har valgt fra.

De 3 hold var inddelt i et 400m/20t med Dan Vestergaard som dommer og Jan Nedza som stifinder og hornblæser, et 1000m/20t med Benny Frænde Jensen som dommer, Rasmus Andersen som stifinder og Palle Sørensen som hornblæser samt et blandet hold 1000m/40t & 600m/20t med u.t. som dommer, Frederik Waldorff som stifinder og Gunnar Steen Nielsen som hornblæser. Derudover var Helle Susanne Jensen og Freddy Jensen med som dommerelever på henholdsvis 400m/20t holdet og 1000m/40t & 600m/20t holdet.

Der blev opnået følgende præmieringer:

På 400m/20t blev der 3 x 1. præmie 1 x 2. præmie og 2 x 0.

På 1000m/20t blev der 4 x 0.

På 1000m/40t blev der 1 x 2 . præmie og 1 x 0.

På 600m/20t blev der 1 x 1. præmie og 1 x 0.

Mødested og afslutning foregik i Støvring Jagtforenings jagthytte hvor der fra foreningen blev sørget for fin forplejning – tak for det!

Tak til Buderupholm statsskovdistrikt for lån af terræn!

Tak til stifindere og hornblæsere!

Knæk og Bræk

Jens Waldorff-Hald